Store legedag på Gl. Lindholm skole

Store legedag på Gl. Lindholm Skole

Tirsdag den 9 juni  2015 var vi så heldige at få lov til at være med til et fantastisk projekt, der bestod i en ”store legedag” på Gl. Lindholm skole. 
Gl. Lindholm Skole satte rammerne for Store Legedag, et projekt der havde til formål at give de børn, der skal starte i skole efter sommerferien, en nemmere og bedre skolestart. Dette gjorde for at børnene kunne begynde at lære hinanden at kende på kryds og på tværs, både dem der allerede gik i børnehaveklasse, samt de børn som skulle starte i skole efter sommerferien

Man håber med dette arrangementet, at børnene føler, at det er nemmere at starte i skole, når de kan genkende nogen fra ”store legedag”, og forhåbentligt vil dette være med til at danne grundlag for nye venskaber.

Vi og vores medstuderendes opgave før og på dagen bestod i at udtænke og stå for de lege, børnene skulle deltage i.

1. Formål med aktiviteten, teoretisk begrundelse (Hvorfor?)

Første dag på modul 3 skulle vi vælge inden for hvilket område og målgruppe, vi gerne ville arbejde med på modulet. Vi valgte boldspil og de ældste børn i børnehaven. Derfor var Store Legedag en fantastisk mulighed for os, da det netop var denne målgruppe, vi havde valgt.

Aktiviteten som børnene skulle lege på dagen, skulle selvfølgelig være en form for boldspil. På grund af dagens tema, valgte vi at udtænke en leg, hvor det sociale var i fokus.

Da vi på Gammel Lindholm Skole skulle lave vores idrætsdag, havde vi på forhånd bestemt hvordan legene skulle foregå og dermed fik børnene ingen medbestemmelse.
Medbestemmelse hos børn i 5-7 års alderen vil højst sandsynligt være en smule kaotisk og der vil formentlig også kunne opstå konflikter.
Man kunne ligeledes tænke at deres ønsker for medbestemmelse, måske ville være en anelse urealistiske til tider, når man tænker på at det er børn vi har med at gøre.

Derudover er samarbejde vigtigt på et hold, da dette er med til at man kan få en succesoplevelse sammen, og at man som hold bakker op om hinanden og anerkender de forskellige niveauer hver enkelt individ er på. Samarbejdet på et hold, kan samtidig fremme motivationsfaktoren, både den indre og ydre motivation. Dette kunne vi se ved at da vi begyndte at heppe på dem, begyndte de at heppe med og heppe på hinanden, og hermed var vi med til at fremme deres motivation.

2. Hvor meget plads kræver aktiviteten (max/min pladskrav)

Det var vigtigt for os, at banen ikke blev for lang, da alle børnene skulle kunne nå igennem den, men den måtte heller ikke være for kort, da vi ellers kunne risikere, at det blev for kedeligt og for nemt for nogle af børnene. Vi blev derfor enige om at vores aktivitet ca. kræver en halv håndboldbane.

3. Hvilke hjælpemidler kræves? (kegler – veste – sjippetove – specialbolde) 

For at have en overblik over de vigtige momenter i aktiviteten, herunder hvilke redskaber vi skulle bruge, anvendte vi organisationscirklen. Cirklen er tilpasset, så den passer til vores aktivitet. 

4. Hvordan beskæftiger man alle? (antalsproblemer – Hvad gør du hvis antallet ikke går op?) 

Ved at børnene skulle aflevere bolden til den bagerste i rækken og sammen aflevere bolden op til den forreste i køen, aktiverede vi alle på denne måde. Derudover prøvede vi at gøre meget ud af, at holdene skulle heppe på hinanden.

Vi aftalte, at hvis der var ulige antal på holdene kunne man lade den første løbe 2 gange, men det blev aldrig et problem, da holdene aldrig var lige hurtige. 

5. Hvordan skal holdene dannes? (Tilfældigt-u/øvede)

Vi dannede 3 hold, hvor børnene skulle fordeles på, hvor der samtidig var cirka lige mange skolebørn og børnehave børn på hvert hold. Derfor startede vi med at dele børnene op i 2 rækker. En række med børnehaveklasserne og en anden med børnehavebørnene. Derefter fik hver børn i hver række et nr. fra 1-3, og på denne måde kunne nogenlunde styre fordelingen af de 2 aldersgrupper. Desuden valgte vi ikke at dele holdene op i drenge og piger, da det ikke handlede om at være det bedste hold, men hvor det sociale var i fokus.

6. Hvornår skal holdene og grupper dannes? (på forhånd – ved start – under den foregående akt.)

De dannes inden aktiviteten går i gang. Den ene gang, glemte vi at dele holdene op i skole og børnehavebørn, hvor vi tydeligt kunne mærke en forskel. Vi kunne se, at børnehavebørnene, havde svære ved aktiviteten end skolebørnene, da mange af skolebørnene var sikre og hurtigere og havde nemme ved at koncentrer sig.

7. Hvordan laver man en god instruktion? (F-F-F eller V-V-V) (regler mange eller få)

Vi viste selv, hvordan aktiviteten skulle gennemføres og vi var selv meget engageret i vores aktivitet. Undervejs satte vi flere udfordringer på og viste hvordan det skulle gøres. Vi hjalp børnene, hvis de havde brug for hjælp, vi heppede på dem og sagde at de var rigtig gode, og hvis de havde svært ved det, sagde vi at de bare gjorde de så godt som de kunne. Da vi heppede på dem, gav det en god gejst og de troede mere på sig selv.

8. Skal eller kan aktiviteten justeres

Ja, det kan den godt. En af de første gange, var børnene hurtigere end vi forventede, så vi blev nød til at sætte en ekstra udfordring på. Vi har haft mulighed for, at lave mange justeringer, hvis det havde været nødvendigt. 

9. Hvordan skal der ”fejlrettes” – feedback (individuelt eller gruppe)

Vi fandt hurtigt ud af, at hvis børnene skulle lave det samme igennem aktiviteten, blev det hurtigt for kedeligt for dem. Eks: vi havde sat dem til at hoppe med bolden imellem benene to gange i træk, det synes de var kedeligt, så derefter justerede vi aktiviteten og fandt på, at de skulle spurte igennem keglerne.

10. Hvilke faremomenter er der?

Der er for mange instruktioner, mange havde svært ved at huske det sidste i aktiviteten. For nogle var det svært og for andre var det nemt. De havde svært ved at stå i køen og vente på at det blev deres tur.

11. Beskrivelse af målgruppen:

Vores målgruppe er børnehave børn, de ældste som skal starte i skole til sommer, samt børnehaveklasse børn. Dette er bestemt af Gl. Lindholm Skole, idet de har et projekt om at børnehavebørnene får en relation til de nuværende børnehaveklassebørn, samt til skolen, hvilket er med til at overgangen bliver nemmere.

12. Beskrivelse og organisationen af aktiviteten:

Aktiviteten vi havde udtænkt, bestod af en stafet, hvor børnene skulle igennem nogle forskellige ”forhindringer” med en bold. På billedet nedenunder ses en lille skitse af legen.

Personer: 17-18 stk.

Materiale:

• 15 kegler
• 3 hockeystave
• 3 hulahopringe
• 3 bolde

Til at starte med, bliver børene delt op i 3 rækker af ca. 6 personer.  Legen er et stafetløb, hvor den første i hver række starter med bolden, og løber ned til den første kegle. Her putter de bolden mellem benene eller knæene og hopper igennem keglerne. Når de kommer hen til den kegle, tager de hockeystaven, som ligger på jorden, og fører bolden gennem keglerne. Når de kommer til den sidste kegle ligger de staven og tager bolden op i hænderne og løber ned i bunden af rækken. Her gives bolden videre til den næste i rækken, som så fører bolden videre osv. indtil den kommer frem til den første i køen. 

Til sidst når alle har vært igennem, skal de samlet løbe op i den anden ende, hvor der ligger en hulahopring. Her placeres bolden og alle skal sætte sig i en rundkreds omkring ringen.

Det er ikke sikkert at alle når lige mange runder, men det er vigtigt at man stadig hepper på hinanden.

13. Evaluering af aktiviteten – herunder respons fra målgruppen:

Hulahop ringen blev en evalueringsring, hvor vi snakkede med børnene om de syntes aktiviteten var sjov, og om noget var svært. Dette var med til at vi gjorde overvejelser om, hvad de evt. kunne lave om og forbedre til næste gang. Børnene var glade, og de synes det var sjovt og de hyggede sig, nogen af børnene havde nogle vanskeligheder ved aktiviteten og synes det var svært, men vi hjalp dem igennem og det endte med at blive en succes.

Børnene var gode til at samarbejde i deres grupper, selvom de var blandet i skole og børnehave børn, og derved var det ikke alle som kendte eller havde en relation til hinanden.
Til sidst havde vi fællesevaluering med de andre studerende, lærerne, pædagogerne og personalet fra Gl. Lindholm skole, vi fik positiv respons og god feedback.
Vi studerende oplevede børnene på forskellige måder, og det var spændende at høre hvad de andre studerende oplevede med børnene, og derefter kunne man reflektere over, om man var enig eller om man slet ikke havde haft den samme oplevelse.

14. Hvordan kan erfaringerne omsættes i pædagogisk praksis, for eksempel i en praktikperiode? I forhold til forskellige målgrupper?

Selve aktiviteten kan tilpasses til forskellige målgrupper, ved at man kan gøre aktiviteten lettere eller sværere.
Vores erfaring med målgruppen fra Gl. Lindholm skole, har været med til at vi har nemmere ved at tilpasse aktiviteten til andre målgrupper, idet vi er gået fra at have ingen viden om hvad børn i denne målgruppe kan, til at have en idé om hvad de kan og ikke kan.