Læring (De 7 intelligensser og de 7 læringsrum)

Portfoliospørgsmål til Læring med DMJ, den 16 juni 2015

De 7 intelligensser:

• Musikalsk intelligens
• Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)
• Logisk-matematisk intelligens
• Sproglig intelligens
• Spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse)
• Interpersonel intelligens (Forståelse af og kontakt med andre)
• Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)

Tænk over en aktivitet I har lavet, hvor I har arbejdet ud fra flere af disse intelligenser. Var det bevidst/ubevidst? Hvad gik godt/skidt? Hvordan reagerede gruppen? Reagerede alle ens? Beskriv den:

Vi vil tage udgangspunkt i vores dag på Gl. Lindholm Skole.

Vi har været bevidste om, at vi har brugt den kropslige og kinæstetisk intelligens og den interpersonelle intelligens. 

Det gode ved den kropslige intelligens var, at de fik rørt sig og fik læring i hænderne. De fleste havde det sjovt med læring på denne måde.

Der var nogen, der ikke synes, det var så sjovt, og nogen, der var lidt utrygge og skeptiske ved, at de skulle bevæge sig, og der skulle man nok have appelleret til en anden form for intelligens for at have fanget dem.

Generelt var børnene rigtig gode til at arbejde sammen og snakke sammen, også selvom de ikke kendte hinanden. Der var selvfølgelig nogen, der var mere indelukket og generte end andre. 

Forestil jer andre situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt for nogle børn at arbejde ud fra andre intelligenser end de oplagte – hvordan kunne det stilles op?

1. Skriv en case – tag gerne udgangspunkt i jeres valgfag

Vi har med en børnehaveklasse at gøre, der har boldspilsuge i skolen. Desværre er størstedelen af børnene motorisk underudviklet, og er derfor ikke særlig glade for boldspilslege.
Vi har lagt mærke til, at alle børnene er glade for musik, og liver op, så snart der bliver sat musik på under opvarmningen.

         2. Brug SMTTE-modellen til at stille en aktivitet op

 SMTTE-modellen

Sammenhæng:

Vi har fundet ud af, at en del af børnene ikke er motorisk alderssvarende, og vi vil derfor gerne finde ud af, hvad de er interesseret i, og anvende det i samspil med boldspil. Mål/vision: Vi vil gerne have, at de igennem vores musiske aktivitet, bliver gladere for boldspil og dermed mere motorisk udviklet.

Tegn:

Vi vil gerne se, at deres motorik forbedres, og at de får mere selvtillid og tiltro til deres evner inden for boldspil.

Tiltag:

Det første tiltag, der er blevet lavet er boldspils- og bevægelsesugen. Inden for denne uge, vil vi lave nogle forskellige lege, der primært har fokus på boldspil, men som vil trække på det børnene finder interessant. F.eks. Skal vi lege "send-bolden-rundt-i-ring", hvor man synger en sang, mens man med bind for øjnene skal aflevere bolden rundt i en ring. Den bolden ender hos, når sangen er slut, skal lave noget bestemt, som besluttes under legen.

Evaluering:

Vi vil løbende evaluere, og lave ændringer, hvis det er nødvendigt. Vi vil observere børnene, og se, om nogen af de tegn, vi ønsker at se kommer frem. Ellers vil vi snakke med hinanden om, hvad der er godt eller skidt - om der er noget, der skal ændres. Vi vil hele tiden videreudvikle legene, når det bliver nødvendigt.

Vi har i denne case benyttet os af:

• Musikalsk intelligens
• Krops-kinæstetisk intelligens
• Interpersonel intelligens 
• Intrapersonel intelligens 

 7 læringsrum i et børneperspektiv Ankerstjerne og Broström, 2013: s. 168-177

1 Atmosfære

2 Aktiviteter

3 Rutiner

4 Børnekultur

5 Overgange

6 Ventetid

7 Pauser

Refleksionsspørgsmål - vi vil tage udgangspunkt i Gl. Lindholm Skole

·      Kom med konkrete eksempler på, hvor det lykkedes/ikke lykkedes dig/jer at anlægge et børneperspektiv i praksis. Hvad var det særlige?

Vi synes, at vi generelt lykkedes med at opsætte de 7 læringsrum ud fra et børneperspektiv.

Atmosfære: Vi valgte at være uden for, da vi ved, at børn generelt godt kan lide at være uden for. Desuden gav det meget mere plads og frirum for børnene at være uden for.

Hverdag: Det vigtigt at være bevidst om, hvilke omgivelser man er i, og hvordan de påvirker de forskellige læringsmiljøer. Ved at være bevidste om det, kan man skabe de bedst mulige læringsmiljøer.

Aktiviteter: Til dagen havde vi planlagt voksenstyret aktiviteter. Da der var rigtig mange børn på et sted, var det nød til at være meget struktureret og planlagt ellers ville der være fare for, at det ville ende ud i kaos.

Hverdag: Det er vigtigt, at der er en blanding af børnenes egne aktiviteter og de voksen styret. Det er vigtigt at anerkende børnenes initiativer, og give dem mulighed for at udvikle sig igennem egen leg.

Rutiner: Vi havde valgt at lave nogle rutiner, som de skulle følge. F.eks. at de skulle stille sig i en lang kø og altid løbe bagerst. Og vi havde opstillet rutiner for, hvad de skulle gennemføre i stafetten, men vi gav dem mulighed for at have medindflydelse på, hvordan rutinerne skulle gennemføres, så de stadig synes det var sjovt.

Børnekultur: Når de stod i kø, var de gode til at tale sammen og løse konflikter. Vi anerkendte, at de kom med deres egen kultur - nogen endda inden for det boldspilsområde, vi havde planlagt for dem. De fik mulighed for at fortælle os om det.

 Overgang: Der var en klar overgang ved hver endt leg. Vi havde forklaret dem inden dagen begyndte, at når de hørte stadiumhornet skulle de gå videre til næste leg, og vi fortalte dem altid, hvor de skulle gå hen. De var altså aldrig i tvivl om, hvad hornet betød og hvor de skulle gå hen.

Ventetid: Nogle gange var ventetiden desværre for lang, og det kunne godt være svært for nogle at holde koncentrationen. Vi havde gjort noget for at dette ikke skulle ske, men vi kunne sagtens blive bedre. Vi havde desværre ikke mulighed for at justere og forbedre os på dagen, men vi har helt sikkert reflekteret over det siden hen.

Pause: Der var lagt en stor spisepause ind, hvor børnene også fik noget at drikke. Det var meget varmt den dag, så flere drikkepauser kunne have været godt for børnene.