Pædagogik og dannelse

Pædagogik og dannelse ved DMJ, den 5 juni 2015

Refleksionsspørgsmål - Pædagogik (Brug skemaet og nøglebegreberne)

1. Argumentér for, hvordan de fire pædagogiske traditioner kan inspirere til, at børn udvikler sig gennem erfaringer. Hvordan adskiller argumentationerne sig fra hinanden?

Pædagogisk realisme:

Børnene udvikler sig igennem erfaringer andre sætter op for dem, og ikke de erfaringer de selv laver.
Fordelen ved dette kan være, at du ikke er i tvivl om, hvilken retning dit liv skal tage. Du udvikler dig inden for de rammer, der er sat, og bliver det dine forældre er.

- Styrker: Du ikke i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert og hvad du skal med dit liv.

- Svagheder: Du er så styret, at du skal tilsidesætte egne holdninger og værdier. Man gøres til objekter.

Humanistisk pædagogik:

Man begynder at sætte spørgsmålstegn til de erfaringer, der sættes op for en, og får en bredere forståelse af disse. Fokus flyttes fra ydre til indre forståelse - hvorfor skal jeg passe ind i de båse, jeg er sat i?

Udviklingen sker stadig igennem de erfaringer, der sættes op for en, og de erfaringer man selv danner ved selvrefleksion inden for de opsatte erfaringer.
Man får et mere nysgerrigt syn på eget liv, og får derfor nye erfaringer, men stadig inden for det område, der er sat for en.

- Styrker: Man får lov til at sætte spørgsmålstegn ved tingene, som giver en bredere forståelse af, hvorfor man skal gøre som de siger.

- Svagheder: At sætte spørgsmålstegn kan også være en svaghed, da du i tilfælde af, at du ikke er enig, ikke kan gøre noget ved det.

Kritisk pædagogik:

Man gør oprør over for de båse man er blevet sat i. Man følger ikke længere blindt sine forældre, undervisere osv., men frigøre sig for et mere frit liv. Det er stadig forældrene, der bestemmer, men det er okay at være uenig og stille spørgsmålstegn ved det hele. Man må gerne gøre noget andet, end hvad der forventes af en.  

Udviklingen sker nu i samspil med de erfaringer, der stilles op for en og de erfaringer man selv danner ved frigørelse og selvbestemmelse. Du får nye erfaringer igennem de valg du selv tager, som nødvendigvis ikke er de samme, som det, der forventes af dig.

- Styrker: Du får lov til at være uenig i de rammer, der er sat for dig, men man er stadig klar over, at det er forældrene, der bestemmer. En styrke kunne være, at man altid har noget at vende tilbage til - til det der forventes af dig.

- Svagheder: Du har stadig en ramme, du skal holde dig inden for. Selvom du er uenig i tingene, er du stadig styret af de holdninger og værdier, der er sat.

Konstruktivistisk pædagogik:

Her er der ingen båse, individets egne værdier er i fokus. Man har frigjort sig fra de forventninger, der er til en, og man danner selv sine egne holdninger og værdier. Man danner sig egen forståelse af tingene.

Udviklingen sker igennem egne erfaringer og i mødet med andre. Forståelsen er forskellig fra person til person, og kan derfor, i mødet med andre, danne nye erfaringer og udvikle sin forståelse af livet.

- Styrker: Du kan være den, du har lyst til at være. Der er ingen, der holder dig tilbage, eller bestemmer hvordan du skal opføre dig. Dine holdninger og værdier er dine egne. Du får mulighed for at skabe din egen identitet.

- Svagheder: På grund af den frisættelse du har fået, er der lige pludselig en masse valgmuligheder, og dette kan skabe forvirring.

2. Kan man have en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori? 

Vi mener, at den bagvedliggende teori er det, der gør, at pædagogik ikke bare er opdragelse.
På grund af teorien er pædagogik mere end bare pasning af børn. Vi kan ved hjælp af teorien argumentere for, at vi ikke bare passer børn, men også argumentere for, at det ikke er alle, der kan arbejde inden for pædagogikken.

Så nej, det mener vi ikke.

3. I givet fald, hvordan vil det se ud? 

Vi vil mene, at det så bare er almindelig børnepasning, og at børnene ikke bliver udviklet og dannet til at fungere i større sociale sammenhænge, f.eks. på arbejdsmarkedet eller andre situationer, hvor man er sammen med andre mennesker.  

Refleksion spørgsmål 2 - dannelse:

1.  Dannelse handler ikke om disciplinering og tilpasning, men om overskridelse og forandring. Overvej, hvilke barrierer der kan være i institutionen i forhold til at understøtte dannelsesprocesser. Tænk både på forhold hos pædagogen, forhold i institutionen og i samfundet.

Pædagogen:

Man skal passe på med, at ens egne normer og værdier kommer til udtryk under dannelsen. Hvis det er meningen, at man bare skal understøtte, skal man tage barnets initiativ til dannelse, og ikke gå ud fra ens egne forestillinger om, hvad god dannelse er.

Institutionen:

Hvis institutionens normer og værdier for god dannelse, f.eks. ikke stemmer overens med barnets forældre, kan dette skabe konflikter. Det kan være svært at understøtte en dannelse/kultur, man ikke er enig i.

Hvis der er forskellige forældresyn på god dannelse i en institution, kan det være svært at understøtte hvert barns dannelsesprocesser.

Samfundet:

På grund af de klare mål, der er sat fra regeringens side, om hvad børnene skal kunne i forhold til deres alder, gør det det svært at inkludere alle, og dermed understøtte alle i deres dannelsesprocesser.
Da vi lever i et multikulturelt samfund, er der forskellige syn på, hvad god dannelse er. En samfundsbaseret barriere kunne være, at man ikke tager hensyn til den enkelte kultur barnet kommer med.

2.  Diskutér, hvordan pædagogikken i institutionen kan give mulighed for, at barnet kan komme til at stå i forhold til både sig selv, samfundet og verden. Hvilke indhold skal børn præsenteres for, og hvilke processer bør man som pædagog understøtte?

Barnet bliver hele tiden påvirket af sig selv, samfundet og verdenen.
Påvirkning af sig selv kunne f.eks. være samvittighed - hvad føler man selv, der er rigtigt og forkert.

Påvirkning fra samfundet kunne f.eks. være at pædagogen fortæller dig, hvordan du skal sidde i en situation, eller en lærer, der bestemmer, hvad du skal lære.

Påvirkning fra verdenen kunne f.eks. være mediekulturen - filmstjerner, idoler, reality-tv. Vi gør og synes f.eks. som vores idoler.

Børn skal præsenteres for indhold, der er gør, at de udvikles til at kunne begå sig i samfundet, og de skal understøttes i de processer, som leder dem hen mod det.

3. Mange peger på, at vi lever i et senmoderne samfund, der er præget af autoritetstab, hvorfor dannelse bliver til selvdannelse. Hvilken rolle får pædagogen i dette samfund? Hvordan kan denne rolle bedst udfyldes?

Igennem relationsarbejdet, som er en kæmpe del af pædagogens job, bliver der skabt en gensidig respekt for hinanden, der efter vores mening gør det nemmere at understøtte dannelsen. Vi mener derfor, at rollen bedst kan udfyldes ved, at man er anerkendende og nærværende og ser andre mennesker som ligeværdige. 

Pædagogen får også en større rolle over for forældrene, da det primært er forældrene, der skal lære børnene autoritetsfornemmelse. Det er derfor vigtigt, at pædagogen inddrager forældre i arbejdet.

Refleksionsspørgsmål 3 - Den professionelle pædagog

1. Diskutér de opgaver, pædagogiske institutioner har i dagens samfund og vurdér, hvordan uddannelsen kvalificere studerende til at løse dem.

Eks. på pædagogens opgave - målgruppe ældste børnehavebørn/børnehaveklassebørn:

• Gøre klar til skolestart
• Lære børnene samfundets normer og værdier
• Sikre trivsel og omsorg
• Skal udvikle børn

Vi lærer forskellige teorier, som gør, at vi har kompetencer til at udføre de opgaver pædagogen får.
Vi får også en grundlæggende kendskab til samfundets normer og værdier, der gør at børnene bedre kan begå sig i samfundet. Dette giver dem mulighed for at klare sig på egen hånd og danne relationer til andre mennesker.
Uddannelsen gør os kvalificeret til ikke kun at observere børnene, men at anvende disse observationer til at udvikle børnene hensigtsmæssigt. Vi vil være i stand til at se ting, som man ikke tænker over normalt.

2. Er samfundsmæssig bevidsthed nødvendig for pædagogens arbejde i dag? Diskutér hvordan den kommer i spil i det daglige arbejde.

Det er nødvendigt, at pædagogen er samfundsmæssig bevidst, da man skal holde sig opdateret om, hvad samfundet mener, der kræves for at kunne begå sig i det. Det er vigtigt, at vi er bevidste om de normer og værdier, vi skal udvikle børnene ud fra.
Man skal også holde sig opdateret i forhold til ny forskning. Samfundet udvikler sig hele tiden, og det er vigtigt, at vi udvikler os sammen med det.
I forhold til relationsarbejde er det også vigtigt at holde sig opdateret på, hvad børn finder interessant.

3. Hvordan skal pædagogen løse dilemmaet mellem kravene fra”den anden” (barn, bruger, borger) og de betingelser samfundet stiller for pædagogisk arbejde?

Det er vigtigt at fremstå anerkendende over for andres følelser og holdninger, men det samtidig også vigtigt, at vi bevarer vores faglighed og begår os inden for de krav, der er sat til os.

Det er vigtigt, at den anden føler sig set og hørt, men at pædagogen fagligt argumenterer for, hvorfor det skal gøres på den ene eller anden måde.