Aktivitet for vores medstuderende

Høvdingebold

1. Formål med aktivitet, teoretisk begrundelse (Hvorfor?) 

Formålet med vores aktivitet ’høvdingebold’, er at vi vil fremme det sociale fællesskab. Dette vil vi gøre ved at inddele klassen i 2 hold, hvor vi blander de forskellige grupper, for at man på den måde er sammen med andre end udelukkende dem fra ens gruppe. Det er vigtigt at man får nye sociale fællesskaber, idet det gør det nemmere at integrerer sig med andre både privat og ude i det offentlige.

 Derudover er det vigtigt at man samarbejder på et hold, for at man får en succesoplevelse sammen og at, holdet bakker op om hinanden og anerkender de forskellige niveauer, hver enkelt individ er på.
Hvis man er på et hold, hvor der er en negativ indstilling til aktiviteten og man ikke deltager, kan det have stor betydning for samarbejdesevnen og fællesskabet på et hold. Motivationen er derfor en vigtig faktor, idet den indre motivation skal være tilstede for at fremme den ydre motivation.

 Vi vil i forbindelse med idrætsdagen lave en anderledes og kreativ form for høvdingebold. Vi vil prøve at eksperimentere for at prøve nye muligheder inden for en kendt bold leg. Deltagerne i spillet vil få medbestemmelse til, at komme med ideer til, hvordan aktiviteten ellers kan justeres fra det traditionelle høvdingebold, ud over de tiltag vi har forslået. Medbestemmelse er med til at alle får indflydelse på spillet og dermed føler at man sig hørt, og derved fremmes motivationsfaktoren.

2. Beskrivelse af jeres målgruppe (Hvem?) 

Vores målgruppe er vores medstuderende, idet det er et krav på dette modul at vi skal forberede en aktivitet, som vores medstuderende skal deltage i og give os feedback på. Aktiviteten kan justeres til andre målgrupper, ud fra alder, motorik, samt andre faktorer.

3. Beskrivelse af aktivitet (Hvad?)

Vi har valgt høvdingebold, fordi det er en god boldspilleg og man kan have mange spillere med.
Alle spillerne bliver delt op i 2 hold, på hvert hold skal der være lige mange og hvis dette ikke er tilfældet, må man have udskiftere på holdet. Der er ikke nogle regler om, hvor mange man kan være til høvdingebold. Hvert hold snakker sammen og finder en høvding, som skal ned i den anden ende, og stå inde i høvdingefeltet bag modstanderen.

I en kamp spilles der to sæt og et sæt vindes når det ene hold har skudt alle spillerene på det andet hold samt høvdingen. Når en spiller på marken er skudt skal de gå ned til deres høvding og stå i høvdingefeltet, hvor de hjælper høvdingen med at skyde deres modstandere. For at få en markspiller befriet, skal de levende markspillere gribe bolden, fra det modsatte holds høvding. Det er den første som er død, som kommer ud. Når alle på holdet er blevet skudt, skal deres høvding ud og kæmpe som den sidste, for at vinde. Når høvdingen er også er skudt, har det andet hold vundet.

4. Beskrivelse af aktivitetens organisering (Hvordan?) 

Kampen starter med et dommerkast på banemidten, mellem to modspillere på hver deres banehalvdel. Det første angreb kan først påbegyndes, når to spillere fra samme hold har rørt bolden. Enhver spiller må bevæge sig frit med bolden, der er ingen regler for skridt, driblinger eller afleveringer. Dog laver vi nogle justeringer undervejs. En spiller kan vælge at skyde selv, eller aflevere til en medspiller i eget markfelt, eller aflevere forbi modstanderen til egen høvding.

Bolden må kastes og gribes med hele kroppen, fra knæene og opefter. Man må ikke røre bolden med fødderne eller underbene. Man må ikke kaste eller sigte efter hovedet, da det ikke tæller som et drab. Banens linjer må ikke overtrædes. Hvis banelinjerne overtrædes og en spiller opnår en fordel, mister holder kasteretten og skal aflevere bolden til det andet hold. Hvis det gentages kan en spiller advares eller udvises. Det er ikke tilladt at samle en bold op fra gulvet på modstanderens side, man må gerne række ind over linjen og tage bolden mens den er i luften. 

Kun direkte skud tæller som drab, hvis bolden først har rørt gulv eller loft, tæller det ikke. Der er dog en undtagelse, hvis bolden først rammer en markspiller og derefter en anden, uden at have ramt gulv eller loft, dør begge spillere. Gribes en modtanders bold er modstanderen død og skal gå ned til deres høvding. Man skal gå ned lang siderene til høvdingen. Hvis bolden gribes efter først at have ramt en spiller på griberens hold og ikke har ramt gulvet, er kasteren ikke død.

I høvdingebold er der noget som hedder en flyvende hollænder. Det er hvor en spiller har mulighed for, at krydse midterlinjen ved, at hopper inder over den og kaste bolden mod en modstander, inden vedkommende lander på modstandernes side. Hvis spilleren som laver den flyvende hollænder rammer en fra det modsatte hold, dør personen. Hvis ikke personen bliver ramt, dør den der laver den flyvende hollænder.

Når en kamp afgøres ved høvdingeduel, er der imidlertid kun de to høvdinge tilbage på banen. Høvdingeduellen indledes med et dommerkast. Bolden må ikke gribes, men skal vippes. Duellen kan begynde, når bolden har berørt banen, gulvet eller en af de ”døde” spillere i høvdingefeltet.

Vi har lavet en justering i spillet, der går på at hvert hold skal lave 2 aflevering inden de må skyde modstanderen.

5. Dokumentationer fra aktiviteten ex. billeder, video (både af selve aktiviteten og af jeres håndværksmæssige færdigheder)

Se blogindlæg.

6. Hvor meget plads kræver aktiviteten (max/min pladskrav)

Vores aktivitet kræver at vi har en hal, hvor vi størrelsesmæssigt skal bruge det der nogenlunde svarer til en badmintonbane (18x9 meter). Se billede nedenfor.

7. Hvilke hjælpemidler kræves?

Vi skal primært bruge én bold, men der kan forekomme justeringer hvor vi evt. skal bruge flere bolde eller andre redskaber. Samtidig skal vi bruge veste/trøjer til at opdele holdene i farver, så det er nemmere at se hvem man er på hold med. 

8. Hvordan beskæftiger man alle? (antalsproblemer – Hvad gør du hvis antallet ikke går op?)

Vi regner med at der ca. møder 20 medstuderende op. Vi vil derfor inddele i 2 hold med 10 på hver, og hvis antallet ikke går op, vil vi evt. lave udskiftere så det går op. Hvis vi undervejs kan se og vurdere at der for mange på et hold, eller evt. udskifterne ikke når at være med, skal der måske laves flere hold. Dette vil vi ikke kunne nå på selve dagen, men vi kan tage det med som en overvejelse/erfaring til en anden gang, hvis vi skulle lave aktiviteten. 

9. Hvordan skal holdene dannes? (Tilfældigt-u/øvede)

Vi vil danne holdende på baggrund af de studiegrupper vi er i. Vi vil blande vores medstuderende, så man er sammen med andre medstuderende end dem fra ens gruppe. Samtidig vil vi prøve at fordele drenge og piger ligeligt, så der er en retfærdighedsmæssig holddannelse.
Vi vil have at vores medstuderende stiller sig op i rækker efter de grupper de er i. Så vil vi starte med at fordele drengene på hver deres hold, så der kommer en nogenlunde fordeling, og derefter pigerne. 

10. Hvornår skal holdene og grupper dannes? (på forhånd – ved start – under den foregående akt.)

Vi vil danne vores hold inden starten af vores aktivitet, hvor vi vil inddele dem i 2 hold, som får hver deres farve. 

11. Hvordan laver man en god instruktion? (F-F-F eller V-V-V) (regler mange eller få)

For et lave en god instruktion er det vigtigt man har en god kommunikation til deltagerne. Kommunikationen er en vigtig faktor for at vi får videreformidlet vores information omkring aktiviteten på en konstruktiv og forstående måde.
For at man kan lave en god instruktion er det vigtigt man er engageret ved f.eks. at bruge kropssprog, mimik og overveje ens brug af toneleje og at man samtidig har en god relation til deltagerne for at de får den bedste mulige læring og forståelse. 

I forhold til vores medstuderende vil vi introducere vores aktivitet via. en mundtlig formidling, hvor vi vil prøve at være klar og tydelig i vores kommunikation, for at opnå det bedst mulige resultat. Denne målgruppe kan godt klare mange regler, så derfor vil vi udfordre dem, så det ikke bliver traditionelt høvdingebold spil.

Hvis vores målgruppe havde været børn, ville vi have introduceret vores aktivitet på en anden måde. Her ville vi have vist og forklaret spillets regler, da børn forstår bedst ved at få tingene vist, hvilket vi tidligere har erfaret ved idrætsdagen på Gl. Lindholm skole. Samtidig erfarede vi også at børn ikke kan kapere for mange regler og instruktioner på en gang, så derfor er det bedre man tager tingene løbende og forklarer.
En god instruktion er samtidig også at man er forberedt og imødekommende. Dvs. at man er omklædt, har tingene klar inden deltagerne kommer og byder dem velkommen på en behagelig måde. 

12. Skal eller kan aktiviteten justeres

Aktiviteten kan justeres efter behov og den valgte målgruppe man har med at gøre. Man kan fx gøre aktiviteten sværere/nemmere ved at tilføje nye udfordringer til spillet. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke svare på om aktiviteten skal justeres, dette må vi erfare efter idrætsdagen med vores medstuderende, og efterfølgende evaluerer.

13. Hvordan skal der ”fejlrettes” – feedback (individuelt eller gruppe)

Vi vil gerne snakke med begge hold samlet efter spillet er slut. Vi vil samle dem i en rundkreds, hvor vi vil stille dem spørgsmål:

• Hvad har været godt?
• Er der noget som har været mindre godt end andet?
• Hvad kunne have været bedre og hvad kunne have været lavet om?
• Skulle der have været flere udfordringer?
• Synes i det har været en positiv oplevelse at have medbestemmelse?

14. Hvilke faremomenter er der?

Et af faremomenterne kan være at nogen sigter/rammer andres hoveder samt at folk kaster for hårdt efter de andre. (Dog tager vi hensyn i forhold til bolden - at den skal være blød).
Nogen kan falde og slå sig og kan løbe ind i hinanden. 

15. Hvordan skal oprydningen foregå? (som aktivitet?)

I vores aktivitet er der ikke så meget oprydning idet vi ikke har så mange redskaber i brug. Vi beder holdende om at lægge deres trøjer tilbage hvor de fik dem fra.

16. Evaluering af aktiviteten - herunder målgruppens respons (argumenter for valg af evaluering) 
Vi vil gerne snakke med begge hold samlet efter spillet er slut. Vi vil samle dem i en rundkreds, hvor vi vil stille dem spørgsmål:

• Hvad har været godt? 
Vores medstuderende synes vores aktivitet var sjov, og de synes det var en god justering vi havde lavet i forhold til den traditionelle høvdingebold.
Dette begrunde de med at vores valg af, at man minimum skulle have 2 afleveringer inden man måtte skyde efter modstanderen, gjorde det udfordrerne og man var hele tiden opmærksom på, at man skulle huske disse afleveringer. Ellers var de gode på holdende til at huske hinanden på det. 

• Er der noget som har været mindre godt end andet? 
Vores medstuderende synes ikke der var noget dårligt ved aktiviteten, bortset fra vi var lidt uheldige angående valg af bold. Den første bold vi valgte var meget blød, da vi ville tage hensyn til at det ikke skulle gøre ondt når man blev skudt. I 2 sæt valgte vi at finde en anden bold, den var dog bedre at skyde med, men til gengæld var den en anelse for hård. 

• Hvad kunne have været bedre og hvad kunne have været lavet om? 
Vi fik ikke som sådan at vide om der var noget som skulle laves om, eller kunne have været bedre. Det var mest ovenstående, vedrørende bolden der var det største problem. 

• Skulle der have været flere udfordringer? 
Med den tid vi havde til at udføre aktiviteten, ville flere udfordringer have været forvirrende. Hvis vi havde haft mere tid til at udføre aktiviteten, kunne vi have spillet flere kampe, og derved have sat flere udfordringer ind i spillet. 

• Synes i det har været en positiv oplevelse at have medbestemmelse? 
Vores medstuderende synes det var en positiv oplevelse at have medbestemmelse. De bestemte at man skulle hoppe, samtidig med at man kastede bolden efter modstanderne. Vi synes det er en god idé at have medbestemmelse i en aktivitet, da man er tvunget til at snakke sammen om hvad der skal ske/laves om, og samtidig kan dette være med til at man er mere engageret i aktiviteten. 

17. Justeringsmuligheder før (hvilke justeringsmuligheder har i forberedt på forhånd - hvis aktiviteten viser sig at være for let, svær, går i stå osv.?) 

Vi havde på forhånd valgt nogle justeringsmuligheder, så som: at man skulle aflevere bolden 2 gange inden måtte skyde, for at gøre aktiviteten sværere. Hvis det var for let, havde vi overvejet at sætte 2 bolde ind i spillet, dette fik vi dog ikke brug for i denne omgang.
Vi havde ikke gjort nogen overvejelser om justeringer, hvis aktiviteten var for svær, idet at målgruppen var vores medstuderende, og vi ved nogenlunde hvad denne målgruppe kan og ikke kan.

18. Forbedringer af aktiviteten (hvilke erfaringer gjorde I jer i forhold til at gøre aktiviteten endnu bedre næste gang?)

En forbedring i forhold til næste gang er at vi vil sætte mere fokus på at vælge den rigtige bold, som både er god at kaste med og ikke er for hård at blive ramt med.
Desuden kunne vi godt have brugt mere tid, for at fokusere på flere udfordringer og mere medbestemmelse, og eventuelt sætte flere af udfordringerne sammen, for at på den måde gøre aktiviteten sværere, idet man skulle huske på flere ting. 

19. Hvordan kan erfaringerne omsættes i pædagogisk praksis, for eksempel i en praktikperiode? I forhold til forskellige målgrupper?

Høvdingebold kan justeres til de fleste målgrupper, idet aktiviteten er nem at justere ift. let og sværhedsgrader. Her kunne man f.eks. kigge på regler, idet en yngre målgruppe ikke kan kapere for mange regler i forhold til den ældre målgruppe.
Man skal kigge ud fra den valgte målgruppe og vurdere hvilket niveau de er på, og derefter tilpasse aktiviteten.