SMTTE-MODELLEN

SMTTE-MODELLEN FOR HØVDINGEBOLD

Sammenhæng

Vi har valgt at tage udgangspunkt i to af de seks læreplanstemaer. Den ene er sociale kompetencer og den anden er krop og bevægelse. Disse har vi valgt, da vi igennem dette modul har lagt mærke til at vores medstuderende er interesseret i at være aktive og sociale. På dette grundlag synes vi at det ville være oplagt at lave aktiviteten høvdingebold, da det er en holdsport hvor samarbejde og bevægelse er i fokus. Vi kender ikke hinanden så godt, da vi kommer fra forskellige klasser, så igennem vores aktivitet vil vi finde det oplagt at kunne danne nye relationer, da vi vil prøve at blande klassen i to hold. 

Mål

- Få nye sociale relationer/bekendtskaber.
- At folk er positive, aktive og deltagende i aktiviteten.

Tiltag

Vi vil prøve at lave en grundig instruktion til vores aktivitet for at komme ordentlig i gang og at vores aktivitet bliver udført som vi ønsker.
I første sæt har vi lavet et tiltag hvor vi vil ændre i spillets regler for at udfordre vores medstuderende og samtidig gøre aktiviteten sjovere. Dette vil vi gøre ved at indføre at man minimum skal lave to afleveringer, inden man må skyde efter sine modstandere. 

I 2. sæt inddrager vi vores medstuderende, så de får medbestemmelse og de føler de har bidraget til at gøre aktiviteten bedre og mere udfordrende.

Tegn 

Vi vil gerne se vores medstuderende være positive overfor vores aktivitet samt de er aktive og deltagende.
Samtidig vil vi gerne se at vores medstuderende får nye sociale relationer ud fra samarbejdet der er på et hold. Disse tegn vil vi tydeligt kunne se lykkes når aktiviteten er i gang og slut. 

Evaluering 

Vi vil under aktiviteten løbende evaluere, ved at holde øje med om vores mål bliver opfyldt. Til sidst vil vi samle vores medstuderende i en rundkreds for at evaluere.
Vi vil spørge dem om, hvad de synes har været godt og skidt? Og hvad vi kunne have gjort anderledes? 

Vi kan evaluere efter aktiviteten at vores medstuderende har haft en positiv oplevelse, hvor de har været aktive og deltagende i vores aktivitet. De synes det var en god aktivitet og de synes det har været godt at have medbestemmelse. Samtidig kan vi evaluere på at de sociale relationer, har været gode i forbindelse med aktiviteten, idet at man på holdet har snakket sammen, og kæmpet som et hold.

Aktivitet for vores medstuderende

Høvdingebold

1. Formål med aktivitet, teoretisk begrundelse (Hvorfor?) 

Formålet med vores aktivitet ’høvdingebold’, er at vi vil fremme det sociale fællesskab. Dette vil vi gøre ved at inddele klassen i 2 hold, hvor vi blander de forskellige grupper, for at man på den måde er sammen med andre end udelukkende dem fra ens gruppe. Det er vigtigt at man får nye sociale fællesskaber, idet det gør det nemmere at integrerer sig med andre både privat og ude i det offentlige.

 Derudover er det vigtigt at man samarbejder på et hold, for at man får en succesoplevelse sammen og at, holdet bakker op om hinanden og anerkender de forskellige niveauer, hver enkelt individ er på.
Hvis man er på et hold, hvor der er en negativ indstilling til aktiviteten og man ikke deltager, kan det have stor betydning for samarbejdesevnen og fællesskabet på et hold. Motivationen er derfor en vigtig faktor, idet den indre motivation skal være tilstede for at fremme den ydre motivation.

 Vi vil i forbindelse med idrætsdagen lave en anderledes og kreativ form for høvdingebold. Vi vil prøve at eksperimentere for at prøve nye muligheder inden for en kendt bold leg. Deltagerne i spillet vil få medbestemmelse til, at komme med ideer til, hvordan aktiviteten ellers kan justeres fra det traditionelle høvdingebold, ud over de tiltag vi har forslået. Medbestemmelse er med til at alle får indflydelse på spillet og dermed føler at man sig hørt, og derved fremmes motivationsfaktoren.

2. Beskrivelse af jeres målgruppe (Hvem?) 

Vores målgruppe er vores medstuderende, idet det er et krav på dette modul at vi skal forberede en aktivitet, som vores medstuderende skal deltage i og give os feedback på. Aktiviteten kan justeres til andre målgrupper, ud fra alder, motorik, samt andre faktorer.

3. Beskrivelse af aktivitet (Hvad?)

Vi har valgt høvdingebold, fordi det er en god boldspilleg og man kan have mange spillere med.
Alle spillerne bliver delt op i 2 hold, på hvert hold skal der være lige mange og hvis dette ikke er tilfældet, må man have udskiftere på holdet. Der er ikke nogle regler om, hvor mange man kan være til høvdingebold. Hvert hold snakker sammen og finder en høvding, som skal ned i den anden ende, og stå inde i høvdingefeltet bag modstanderen.

I en kamp spilles der to sæt og et sæt vindes når det ene hold har skudt alle spillerene på det andet hold samt høvdingen. Når en spiller på marken er skudt skal de gå ned til deres høvding og stå i høvdingefeltet, hvor de hjælper høvdingen med at skyde deres modstandere. For at få en markspiller befriet, skal de levende markspillere gribe bolden, fra det modsatte holds høvding. Det er den første som er død, som kommer ud. Når alle på holdet er blevet skudt, skal deres høvding ud og kæmpe som den sidste, for at vinde. Når høvdingen er også er skudt, har det andet hold vundet.

4. Beskrivelse af aktivitetens organisering (Hvordan?) 

Kampen starter med et dommerkast på banemidten, mellem to modspillere på hver deres banehalvdel. Det første angreb kan først påbegyndes, når to spillere fra samme hold har rørt bolden. Enhver spiller må bevæge sig frit med bolden, der er ingen regler for skridt, driblinger eller afleveringer. Dog laver vi nogle justeringer undervejs. En spiller kan vælge at skyde selv, eller aflevere til en medspiller i eget markfelt, eller aflevere forbi modstanderen til egen høvding.

Bolden må kastes og gribes med hele kroppen, fra knæene og opefter. Man må ikke røre bolden med fødderne eller underbene. Man må ikke kaste eller sigte efter hovedet, da det ikke tæller som et drab. Banens linjer må ikke overtrædes. Hvis banelinjerne overtrædes og en spiller opnår en fordel, mister holder kasteretten og skal aflevere bolden til det andet hold. Hvis det gentages kan en spiller advares eller udvises. Det er ikke tilladt at samle en bold op fra gulvet på modstanderens side, man må gerne række ind over linjen og tage bolden mens den er i luften. 

Kun direkte skud tæller som drab, hvis bolden først har rørt gulv eller loft, tæller det ikke. Der er dog en undtagelse, hvis bolden først rammer en markspiller og derefter en anden, uden at have ramt gulv eller loft, dør begge spillere. Gribes en modtanders bold er modstanderen død og skal gå ned til deres høvding. Man skal gå ned lang siderene til høvdingen. Hvis bolden gribes efter først at have ramt en spiller på griberens hold og ikke har ramt gulvet, er kasteren ikke død.

I høvdingebold er der noget som hedder en flyvende hollænder. Det er hvor en spiller har mulighed for, at krydse midterlinjen ved, at hopper inder over den og kaste bolden mod en modstander, inden vedkommende lander på modstandernes side. Hvis spilleren som laver den flyvende hollænder rammer en fra det modsatte hold, dør personen. Hvis ikke personen bliver ramt, dør den der laver den flyvende hollænder.

Når en kamp afgøres ved høvdingeduel, er der imidlertid kun de to høvdinge tilbage på banen. Høvdingeduellen indledes med et dommerkast. Bolden må ikke gribes, men skal vippes. Duellen kan begynde, når bolden har berørt banen, gulvet eller en af de ”døde” spillere i høvdingefeltet.

Vi har lavet en justering i spillet, der går på at hvert hold skal lave 2 aflevering inden de må skyde modstanderen.

5. Dokumentationer fra aktiviteten ex. billeder, video (både af selve aktiviteten og af jeres håndværksmæssige færdigheder)

Se blogindlæg.

6. Hvor meget plads kræver aktiviteten (max/min pladskrav)

Vores aktivitet kræver at vi har en hal, hvor vi størrelsesmæssigt skal bruge det der nogenlunde svarer til en badmintonbane (18x9 meter). Se billede nedenfor.

7. Hvilke hjælpemidler kræves?

Vi skal primært bruge én bold, men der kan forekomme justeringer hvor vi evt. skal bruge flere bolde eller andre redskaber. Samtidig skal vi bruge veste/trøjer til at opdele holdene i farver, så det er nemmere at se hvem man er på hold med. 

8. Hvordan beskæftiger man alle? (antalsproblemer – Hvad gør du hvis antallet ikke går op?)

Vi regner med at der ca. møder 20 medstuderende op. Vi vil derfor inddele i 2 hold med 10 på hver, og hvis antallet ikke går op, vil vi evt. lave udskiftere så det går op. Hvis vi undervejs kan se og vurdere at der for mange på et hold, eller evt. udskifterne ikke når at være med, skal der måske laves flere hold. Dette vil vi ikke kunne nå på selve dagen, men vi kan tage det med som en overvejelse/erfaring til en anden gang, hvis vi skulle lave aktiviteten. 

9. Hvordan skal holdene dannes? (Tilfældigt-u/øvede)

Vi vil danne holdende på baggrund af de studiegrupper vi er i. Vi vil blande vores medstuderende, så man er sammen med andre medstuderende end dem fra ens gruppe. Samtidig vil vi prøve at fordele drenge og piger ligeligt, så der er en retfærdighedsmæssig holddannelse.
Vi vil have at vores medstuderende stiller sig op i rækker efter de grupper de er i. Så vil vi starte med at fordele drengene på hver deres hold, så der kommer en nogenlunde fordeling, og derefter pigerne. 

10. Hvornår skal holdene og grupper dannes? (på forhånd – ved start – under den foregående akt.)

Vi vil danne vores hold inden starten af vores aktivitet, hvor vi vil inddele dem i 2 hold, som får hver deres farve. 

11. Hvordan laver man en god instruktion? (F-F-F eller V-V-V) (regler mange eller få)

For et lave en god instruktion er det vigtigt man har en god kommunikation til deltagerne. Kommunikationen er en vigtig faktor for at vi får videreformidlet vores information omkring aktiviteten på en konstruktiv og forstående måde.
For at man kan lave en god instruktion er det vigtigt man er engageret ved f.eks. at bruge kropssprog, mimik og overveje ens brug af toneleje og at man samtidig har en god relation til deltagerne for at de får den bedste mulige læring og forståelse. 

I forhold til vores medstuderende vil vi introducere vores aktivitet via. en mundtlig formidling, hvor vi vil prøve at være klar og tydelig i vores kommunikation, for at opnå det bedst mulige resultat. Denne målgruppe kan godt klare mange regler, så derfor vil vi udfordre dem, så det ikke bliver traditionelt høvdingebold spil.

Hvis vores målgruppe havde været børn, ville vi have introduceret vores aktivitet på en anden måde. Her ville vi have vist og forklaret spillets regler, da børn forstår bedst ved at få tingene vist, hvilket vi tidligere har erfaret ved idrætsdagen på Gl. Lindholm skole. Samtidig erfarede vi også at børn ikke kan kapere for mange regler og instruktioner på en gang, så derfor er det bedre man tager tingene løbende og forklarer.
En god instruktion er samtidig også at man er forberedt og imødekommende. Dvs. at man er omklædt, har tingene klar inden deltagerne kommer og byder dem velkommen på en behagelig måde. 

12. Skal eller kan aktiviteten justeres

Aktiviteten kan justeres efter behov og den valgte målgruppe man har med at gøre. Man kan fx gøre aktiviteten sværere/nemmere ved at tilføje nye udfordringer til spillet. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke svare på om aktiviteten skal justeres, dette må vi erfare efter idrætsdagen med vores medstuderende, og efterfølgende evaluerer.

13. Hvordan skal der ”fejlrettes” – feedback (individuelt eller gruppe)

Vi vil gerne snakke med begge hold samlet efter spillet er slut. Vi vil samle dem i en rundkreds, hvor vi vil stille dem spørgsmål:

• Hvad har været godt?
• Er der noget som har været mindre godt end andet?
• Hvad kunne have været bedre og hvad kunne have været lavet om?
• Skulle der have været flere udfordringer?
• Synes i det har været en positiv oplevelse at have medbestemmelse?

14. Hvilke faremomenter er der?

Et af faremomenterne kan være at nogen sigter/rammer andres hoveder samt at folk kaster for hårdt efter de andre. (Dog tager vi hensyn i forhold til bolden - at den skal være blød).
Nogen kan falde og slå sig og kan løbe ind i hinanden. 

15. Hvordan skal oprydningen foregå? (som aktivitet?)

I vores aktivitet er der ikke så meget oprydning idet vi ikke har så mange redskaber i brug. Vi beder holdende om at lægge deres trøjer tilbage hvor de fik dem fra.

16. Evaluering af aktiviteten - herunder målgruppens respons (argumenter for valg af evaluering) 
Vi vil gerne snakke med begge hold samlet efter spillet er slut. Vi vil samle dem i en rundkreds, hvor vi vil stille dem spørgsmål:

• Hvad har været godt? 
Vores medstuderende synes vores aktivitet var sjov, og de synes det var en god justering vi havde lavet i forhold til den traditionelle høvdingebold.
Dette begrunde de med at vores valg af, at man minimum skulle have 2 afleveringer inden man måtte skyde efter modstanderen, gjorde det udfordrerne og man var hele tiden opmærksom på, at man skulle huske disse afleveringer. Ellers var de gode på holdende til at huske hinanden på det. 

• Er der noget som har været mindre godt end andet? 
Vores medstuderende synes ikke der var noget dårligt ved aktiviteten, bortset fra vi var lidt uheldige angående valg af bold. Den første bold vi valgte var meget blød, da vi ville tage hensyn til at det ikke skulle gøre ondt når man blev skudt. I 2 sæt valgte vi at finde en anden bold, den var dog bedre at skyde med, men til gengæld var den en anelse for hård. 

• Hvad kunne have været bedre og hvad kunne have været lavet om? 
Vi fik ikke som sådan at vide om der var noget som skulle laves om, eller kunne have været bedre. Det var mest ovenstående, vedrørende bolden der var det største problem. 

• Skulle der have været flere udfordringer? 
Med den tid vi havde til at udføre aktiviteten, ville flere udfordringer have været forvirrende. Hvis vi havde haft mere tid til at udføre aktiviteten, kunne vi have spillet flere kampe, og derved have sat flere udfordringer ind i spillet. 

• Synes i det har været en positiv oplevelse at have medbestemmelse? 
Vores medstuderende synes det var en positiv oplevelse at have medbestemmelse. De bestemte at man skulle hoppe, samtidig med at man kastede bolden efter modstanderne. Vi synes det er en god idé at have medbestemmelse i en aktivitet, da man er tvunget til at snakke sammen om hvad der skal ske/laves om, og samtidig kan dette være med til at man er mere engageret i aktiviteten. 

17. Justeringsmuligheder før (hvilke justeringsmuligheder har i forberedt på forhånd - hvis aktiviteten viser sig at være for let, svær, går i stå osv.?) 

Vi havde på forhånd valgt nogle justeringsmuligheder, så som: at man skulle aflevere bolden 2 gange inden måtte skyde, for at gøre aktiviteten sværere. Hvis det var for let, havde vi overvejet at sætte 2 bolde ind i spillet, dette fik vi dog ikke brug for i denne omgang.
Vi havde ikke gjort nogen overvejelser om justeringer, hvis aktiviteten var for svær, idet at målgruppen var vores medstuderende, og vi ved nogenlunde hvad denne målgruppe kan og ikke kan.

18. Forbedringer af aktiviteten (hvilke erfaringer gjorde I jer i forhold til at gøre aktiviteten endnu bedre næste gang?)

En forbedring i forhold til næste gang er at vi vil sætte mere fokus på at vælge den rigtige bold, som både er god at kaste med og ikke er for hård at blive ramt med.
Desuden kunne vi godt have brugt mere tid, for at fokusere på flere udfordringer og mere medbestemmelse, og eventuelt sætte flere af udfordringerne sammen, for at på den måde gøre aktiviteten sværere, idet man skulle huske på flere ting. 

19. Hvordan kan erfaringerne omsættes i pædagogisk praksis, for eksempel i en praktikperiode? I forhold til forskellige målgrupper?

Høvdingebold kan justeres til de fleste målgrupper, idet aktiviteten er nem at justere ift. let og sværhedsgrader. Her kunne man f.eks. kigge på regler, idet en yngre målgruppe ikke kan kapere for mange regler i forhold til den ældre målgruppe.
Man skal kigge ud fra den valgte målgruppe og vurdere hvilket niveau de er på, og derefter tilpasse aktiviteten.

Læring (De 7 intelligensser og de 7 læringsrum)

Portfoliospørgsmål til Læring med DMJ, den 16 juni 2015

De 7 intelligensser:

• Musikalsk intelligens
• Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)
• Logisk-matematisk intelligens
• Sproglig intelligens
• Spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse)
• Interpersonel intelligens (Forståelse af og kontakt med andre)
• Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)

Tænk over en aktivitet I har lavet, hvor I har arbejdet ud fra flere af disse intelligenser. Var det bevidst/ubevidst? Hvad gik godt/skidt? Hvordan reagerede gruppen? Reagerede alle ens? Beskriv den:

Vi vil tage udgangspunkt i vores dag på Gl. Lindholm Skole.

Vi har været bevidste om, at vi har brugt den kropslige og kinæstetisk intelligens og den interpersonelle intelligens. 

Det gode ved den kropslige intelligens var, at de fik rørt sig og fik læring i hænderne. De fleste havde det sjovt med læring på denne måde.

Der var nogen, der ikke synes, det var så sjovt, og nogen, der var lidt utrygge og skeptiske ved, at de skulle bevæge sig, og der skulle man nok have appelleret til en anden form for intelligens for at have fanget dem.

Generelt var børnene rigtig gode til at arbejde sammen og snakke sammen, også selvom de ikke kendte hinanden. Der var selvfølgelig nogen, der var mere indelukket og generte end andre. 

Forestil jer andre situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt for nogle børn at arbejde ud fra andre intelligenser end de oplagte – hvordan kunne det stilles op?

1. Skriv en case – tag gerne udgangspunkt i jeres valgfag

Vi har med en børnehaveklasse at gøre, der har boldspilsuge i skolen. Desværre er størstedelen af børnene motorisk underudviklet, og er derfor ikke særlig glade for boldspilslege.
Vi har lagt mærke til, at alle børnene er glade for musik, og liver op, så snart der bliver sat musik på under opvarmningen.

         2. Brug SMTTE-modellen til at stille en aktivitet op

 SMTTE-modellen

Sammenhæng:

Vi har fundet ud af, at en del af børnene ikke er motorisk alderssvarende, og vi vil derfor gerne finde ud af, hvad de er interesseret i, og anvende det i samspil med boldspil. Mål/vision: Vi vil gerne have, at de igennem vores musiske aktivitet, bliver gladere for boldspil og dermed mere motorisk udviklet.

Tegn:

Vi vil gerne se, at deres motorik forbedres, og at de får mere selvtillid og tiltro til deres evner inden for boldspil.

Tiltag:

Det første tiltag, der er blevet lavet er boldspils- og bevægelsesugen. Inden for denne uge, vil vi lave nogle forskellige lege, der primært har fokus på boldspil, men som vil trække på det børnene finder interessant. F.eks. Skal vi lege "send-bolden-rundt-i-ring", hvor man synger en sang, mens man med bind for øjnene skal aflevere bolden rundt i en ring. Den bolden ender hos, når sangen er slut, skal lave noget bestemt, som besluttes under legen.

Evaluering:

Vi vil løbende evaluere, og lave ændringer, hvis det er nødvendigt. Vi vil observere børnene, og se, om nogen af de tegn, vi ønsker at se kommer frem. Ellers vil vi snakke med hinanden om, hvad der er godt eller skidt - om der er noget, der skal ændres. Vi vil hele tiden videreudvikle legene, når det bliver nødvendigt.

Vi har i denne case benyttet os af:

• Musikalsk intelligens
• Krops-kinæstetisk intelligens
• Interpersonel intelligens 
• Intrapersonel intelligens 

 7 læringsrum i et børneperspektiv Ankerstjerne og Broström, 2013: s. 168-177

1 Atmosfære

2 Aktiviteter

3 Rutiner

4 Børnekultur

5 Overgange

6 Ventetid

7 Pauser

Refleksionsspørgsmål - vi vil tage udgangspunkt i Gl. Lindholm Skole

·      Kom med konkrete eksempler på, hvor det lykkedes/ikke lykkedes dig/jer at anlægge et børneperspektiv i praksis. Hvad var det særlige?

Vi synes, at vi generelt lykkedes med at opsætte de 7 læringsrum ud fra et børneperspektiv.

Atmosfære: Vi valgte at være uden for, da vi ved, at børn generelt godt kan lide at være uden for. Desuden gav det meget mere plads og frirum for børnene at være uden for.

Hverdag: Det vigtigt at være bevidst om, hvilke omgivelser man er i, og hvordan de påvirker de forskellige læringsmiljøer. Ved at være bevidste om det, kan man skabe de bedst mulige læringsmiljøer.

Aktiviteter: Til dagen havde vi planlagt voksenstyret aktiviteter. Da der var rigtig mange børn på et sted, var det nød til at være meget struktureret og planlagt ellers ville der være fare for, at det ville ende ud i kaos.

Hverdag: Det er vigtigt, at der er en blanding af børnenes egne aktiviteter og de voksen styret. Det er vigtigt at anerkende børnenes initiativer, og give dem mulighed for at udvikle sig igennem egen leg.

Rutiner: Vi havde valgt at lave nogle rutiner, som de skulle følge. F.eks. at de skulle stille sig i en lang kø og altid løbe bagerst. Og vi havde opstillet rutiner for, hvad de skulle gennemføre i stafetten, men vi gav dem mulighed for at have medindflydelse på, hvordan rutinerne skulle gennemføres, så de stadig synes det var sjovt.

Børnekultur: Når de stod i kø, var de gode til at tale sammen og løse konflikter. Vi anerkendte, at de kom med deres egen kultur - nogen endda inden for det boldspilsområde, vi havde planlagt for dem. De fik mulighed for at fortælle os om det.

 Overgang: Der var en klar overgang ved hver endt leg. Vi havde forklaret dem inden dagen begyndte, at når de hørte stadiumhornet skulle de gå videre til næste leg, og vi fortalte dem altid, hvor de skulle gå hen. De var altså aldrig i tvivl om, hvad hornet betød og hvor de skulle gå hen.

Ventetid: Nogle gange var ventetiden desværre for lang, og det kunne godt være svært for nogle at holde koncentrationen. Vi havde gjort noget for at dette ikke skulle ske, men vi kunne sagtens blive bedre. Vi havde desværre ikke mulighed for at justere og forbedre os på dagen, men vi har helt sikkert reflekteret over det siden hen.

Pause: Der var lagt en stor spisepause ind, hvor børnene også fik noget at drikke. Det var meget varmt den dag, så flere drikkepauser kunne have været godt for børnene.

Store legedag på Gl. Lindholm skole

Store legedag på Gl. Lindholm Skole

Tirsdag den 9 juni  2015 var vi så heldige at få lov til at være med til et fantastisk projekt, der bestod i en ”store legedag” på Gl. Lindholm skole. 
Gl. Lindholm Skole satte rammerne for Store Legedag, et projekt der havde til formål at give de børn, der skal starte i skole efter sommerferien, en nemmere og bedre skolestart. Dette gjorde for at børnene kunne begynde at lære hinanden at kende på kryds og på tværs, både dem der allerede gik i børnehaveklasse, samt de børn som skulle starte i skole efter sommerferien

Man håber med dette arrangementet, at børnene føler, at det er nemmere at starte i skole, når de kan genkende nogen fra ”store legedag”, og forhåbentligt vil dette være med til at danne grundlag for nye venskaber.

Vi og vores medstuderendes opgave før og på dagen bestod i at udtænke og stå for de lege, børnene skulle deltage i.

1. Formål med aktiviteten, teoretisk begrundelse (Hvorfor?)

Første dag på modul 3 skulle vi vælge inden for hvilket område og målgruppe, vi gerne ville arbejde med på modulet. Vi valgte boldspil og de ældste børn i børnehaven. Derfor var Store Legedag en fantastisk mulighed for os, da det netop var denne målgruppe, vi havde valgt.

Aktiviteten som børnene skulle lege på dagen, skulle selvfølgelig være en form for boldspil. På grund af dagens tema, valgte vi at udtænke en leg, hvor det sociale var i fokus.

Da vi på Gammel Lindholm Skole skulle lave vores idrætsdag, havde vi på forhånd bestemt hvordan legene skulle foregå og dermed fik børnene ingen medbestemmelse.
Medbestemmelse hos børn i 5-7 års alderen vil højst sandsynligt være en smule kaotisk og der vil formentlig også kunne opstå konflikter.
Man kunne ligeledes tænke at deres ønsker for medbestemmelse, måske ville være en anelse urealistiske til tider, når man tænker på at det er børn vi har med at gøre.

Derudover er samarbejde vigtigt på et hold, da dette er med til at man kan få en succesoplevelse sammen, og at man som hold bakker op om hinanden og anerkender de forskellige niveauer hver enkelt individ er på. Samarbejdet på et hold, kan samtidig fremme motivationsfaktoren, både den indre og ydre motivation. Dette kunne vi se ved at da vi begyndte at heppe på dem, begyndte de at heppe med og heppe på hinanden, og hermed var vi med til at fremme deres motivation.

2. Hvor meget plads kræver aktiviteten (max/min pladskrav)

Det var vigtigt for os, at banen ikke blev for lang, da alle børnene skulle kunne nå igennem den, men den måtte heller ikke være for kort, da vi ellers kunne risikere, at det blev for kedeligt og for nemt for nogle af børnene. Vi blev derfor enige om at vores aktivitet ca. kræver en halv håndboldbane.

3. Hvilke hjælpemidler kræves? (kegler – veste – sjippetove – specialbolde) 

For at have en overblik over de vigtige momenter i aktiviteten, herunder hvilke redskaber vi skulle bruge, anvendte vi organisationscirklen. Cirklen er tilpasset, så den passer til vores aktivitet. 

4. Hvordan beskæftiger man alle? (antalsproblemer – Hvad gør du hvis antallet ikke går op?) 

Ved at børnene skulle aflevere bolden til den bagerste i rækken og sammen aflevere bolden op til den forreste i køen, aktiverede vi alle på denne måde. Derudover prøvede vi at gøre meget ud af, at holdene skulle heppe på hinanden.

Vi aftalte, at hvis der var ulige antal på holdene kunne man lade den første løbe 2 gange, men det blev aldrig et problem, da holdene aldrig var lige hurtige. 

5. Hvordan skal holdene dannes? (Tilfældigt-u/øvede)

Vi dannede 3 hold, hvor børnene skulle fordeles på, hvor der samtidig var cirka lige mange skolebørn og børnehave børn på hvert hold. Derfor startede vi med at dele børnene op i 2 rækker. En række med børnehaveklasserne og en anden med børnehavebørnene. Derefter fik hver børn i hver række et nr. fra 1-3, og på denne måde kunne nogenlunde styre fordelingen af de 2 aldersgrupper. Desuden valgte vi ikke at dele holdene op i drenge og piger, da det ikke handlede om at være det bedste hold, men hvor det sociale var i fokus.

6. Hvornår skal holdene og grupper dannes? (på forhånd – ved start – under den foregående akt.)

De dannes inden aktiviteten går i gang. Den ene gang, glemte vi at dele holdene op i skole og børnehavebørn, hvor vi tydeligt kunne mærke en forskel. Vi kunne se, at børnehavebørnene, havde svære ved aktiviteten end skolebørnene, da mange af skolebørnene var sikre og hurtigere og havde nemme ved at koncentrer sig.

7. Hvordan laver man en god instruktion? (F-F-F eller V-V-V) (regler mange eller få)

Vi viste selv, hvordan aktiviteten skulle gennemføres og vi var selv meget engageret i vores aktivitet. Undervejs satte vi flere udfordringer på og viste hvordan det skulle gøres. Vi hjalp børnene, hvis de havde brug for hjælp, vi heppede på dem og sagde at de var rigtig gode, og hvis de havde svært ved det, sagde vi at de bare gjorde de så godt som de kunne. Da vi heppede på dem, gav det en god gejst og de troede mere på sig selv.

8. Skal eller kan aktiviteten justeres

Ja, det kan den godt. En af de første gange, var børnene hurtigere end vi forventede, så vi blev nød til at sætte en ekstra udfordring på. Vi har haft mulighed for, at lave mange justeringer, hvis det havde været nødvendigt. 

9. Hvordan skal der ”fejlrettes” – feedback (individuelt eller gruppe)

Vi fandt hurtigt ud af, at hvis børnene skulle lave det samme igennem aktiviteten, blev det hurtigt for kedeligt for dem. Eks: vi havde sat dem til at hoppe med bolden imellem benene to gange i træk, det synes de var kedeligt, så derefter justerede vi aktiviteten og fandt på, at de skulle spurte igennem keglerne.

10. Hvilke faremomenter er der?

Der er for mange instruktioner, mange havde svært ved at huske det sidste i aktiviteten. For nogle var det svært og for andre var det nemt. De havde svært ved at stå i køen og vente på at det blev deres tur.

11. Beskrivelse af målgruppen:

Vores målgruppe er børnehave børn, de ældste som skal starte i skole til sommer, samt børnehaveklasse børn. Dette er bestemt af Gl. Lindholm Skole, idet de har et projekt om at børnehavebørnene får en relation til de nuværende børnehaveklassebørn, samt til skolen, hvilket er med til at overgangen bliver nemmere.

12. Beskrivelse og organisationen af aktiviteten:

Aktiviteten vi havde udtænkt, bestod af en stafet, hvor børnene skulle igennem nogle forskellige ”forhindringer” med en bold. På billedet nedenunder ses en lille skitse af legen.

Personer: 17-18 stk.

Materiale:

• 15 kegler
• 3 hockeystave
• 3 hulahopringe
• 3 bolde

Til at starte med, bliver børene delt op i 3 rækker af ca. 6 personer.  Legen er et stafetløb, hvor den første i hver række starter med bolden, og løber ned til den første kegle. Her putter de bolden mellem benene eller knæene og hopper igennem keglerne. Når de kommer hen til den kegle, tager de hockeystaven, som ligger på jorden, og fører bolden gennem keglerne. Når de kommer til den sidste kegle ligger de staven og tager bolden op i hænderne og løber ned i bunden af rækken. Her gives bolden videre til den næste i rækken, som så fører bolden videre osv. indtil den kommer frem til den første i køen. 

Til sidst når alle har vært igennem, skal de samlet løbe op i den anden ende, hvor der ligger en hulahopring. Her placeres bolden og alle skal sætte sig i en rundkreds omkring ringen.

Det er ikke sikkert at alle når lige mange runder, men det er vigtigt at man stadig hepper på hinanden.

13. Evaluering af aktiviteten – herunder respons fra målgruppen:

Hulahop ringen blev en evalueringsring, hvor vi snakkede med børnene om de syntes aktiviteten var sjov, og om noget var svært. Dette var med til at vi gjorde overvejelser om, hvad de evt. kunne lave om og forbedre til næste gang. Børnene var glade, og de synes det var sjovt og de hyggede sig, nogen af børnene havde nogle vanskeligheder ved aktiviteten og synes det var svært, men vi hjalp dem igennem og det endte med at blive en succes.

Børnene var gode til at samarbejde i deres grupper, selvom de var blandet i skole og børnehave børn, og derved var det ikke alle som kendte eller havde en relation til hinanden.
Til sidst havde vi fællesevaluering med de andre studerende, lærerne, pædagogerne og personalet fra Gl. Lindholm skole, vi fik positiv respons og god feedback.
Vi studerende oplevede børnene på forskellige måder, og det var spændende at høre hvad de andre studerende oplevede med børnene, og derefter kunne man reflektere over, om man var enig eller om man slet ikke havde haft den samme oplevelse.

14. Hvordan kan erfaringerne omsættes i pædagogisk praksis, for eksempel i en praktikperiode? I forhold til forskellige målgrupper?

Selve aktiviteten kan tilpasses til forskellige målgrupper, ved at man kan gøre aktiviteten lettere eller sværere.
Vores erfaring med målgruppen fra Gl. Lindholm skole, har været med til at vi har nemmere ved at tilpasse aktiviteten til andre målgrupper, idet vi er gået fra at have ingen viden om hvad børn i denne målgruppe kan, til at have en idé om hvad de kan og ikke kan. 

Boldspil

Boldspil med DEB, den 8 juni 2015

Efter den teoretiske undervisning skulle vi ud at prøve nogle forskellige former for boldspil af, som bl.a. var:

• Floorball à Floorball er en holdsport i hockeyfamilien med 5 markspillere og en målmand på hvert hold. Man spiller med stave og plastikbold med huller på en indendørsbane.
• Alternativ fodbold à Her kan man sætte forskellige former for udfordringer ind, for at gøre den traditionelle fodbold mere spændende, samt udfordrende og sjov.
• Håndbold relaterede spil hvor man skulle lave afleveringer og man scores igennem en hulahopring
• Ultimate àer en ikke-kontakt holdsport, som spilles med en flyvende frisbee. Formålet med spillet er at score point ved at kaste skiven til en medspiller, der befinder sig i den modsatte 'end zone'. Ideen om sådanne 'end zones' kendes også fra bl.a. amerikansk fodbold og rugby. Dette var en opvarmning til flagball.
• Flagball à Flagball er en variation af det traditionelle amerikansk fodbold. Den største forskel fra amerikansk fodbold er, at flag football spilles uden nogen form for kropskontakt. Taklingerne sker ved, at man hiver nogle flag af som man har i et bælte, som sidder rundt om livet

1. På hvilken måde kan boldspil bruges som en socialiserings faktor? Hvilke værdier fra boldspillet kan overføres til andre arenaer?

Man kan lære nye mennesker at kende. Du bliver en del af et fællesskab.
Du kan have medbestemmelse i, hvad der skal laves.
I holdsport, hvor der indgår en bold, vil du lære at samarbejde og kommunikere med dine holdkammerater.
Du kan lære, hvordan man omgås med andre - hvad man gør og ikke gør.
Værdierne du opnår i boldspil kan tages med videre i andre sociale sammenhænge, som f.eks. i skolen.  

Pædagogik og dannelse

Pædagogik og dannelse ved DMJ, den 5 juni 2015

Refleksionsspørgsmål - Pædagogik (Brug skemaet og nøglebegreberne)

1. Argumentér for, hvordan de fire pædagogiske traditioner kan inspirere til, at børn udvikler sig gennem erfaringer. Hvordan adskiller argumentationerne sig fra hinanden?

Pædagogisk realisme:

Børnene udvikler sig igennem erfaringer andre sætter op for dem, og ikke de erfaringer de selv laver.
Fordelen ved dette kan være, at du ikke er i tvivl om, hvilken retning dit liv skal tage. Du udvikler dig inden for de rammer, der er sat, og bliver det dine forældre er.

- Styrker: Du ikke i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert og hvad du skal med dit liv.

- Svagheder: Du er så styret, at du skal tilsidesætte egne holdninger og værdier. Man gøres til objekter.

Humanistisk pædagogik:

Man begynder at sætte spørgsmålstegn til de erfaringer, der sættes op for en, og får en bredere forståelse af disse. Fokus flyttes fra ydre til indre forståelse - hvorfor skal jeg passe ind i de båse, jeg er sat i?

Udviklingen sker stadig igennem de erfaringer, der sættes op for en, og de erfaringer man selv danner ved selvrefleksion inden for de opsatte erfaringer.
Man får et mere nysgerrigt syn på eget liv, og får derfor nye erfaringer, men stadig inden for det område, der er sat for en.

- Styrker: Man får lov til at sætte spørgsmålstegn ved tingene, som giver en bredere forståelse af, hvorfor man skal gøre som de siger.

- Svagheder: At sætte spørgsmålstegn kan også være en svaghed, da du i tilfælde af, at du ikke er enig, ikke kan gøre noget ved det.

Kritisk pædagogik:

Man gør oprør over for de båse man er blevet sat i. Man følger ikke længere blindt sine forældre, undervisere osv., men frigøre sig for et mere frit liv. Det er stadig forældrene, der bestemmer, men det er okay at være uenig og stille spørgsmålstegn ved det hele. Man må gerne gøre noget andet, end hvad der forventes af en.  

Udviklingen sker nu i samspil med de erfaringer, der stilles op for en og de erfaringer man selv danner ved frigørelse og selvbestemmelse. Du får nye erfaringer igennem de valg du selv tager, som nødvendigvis ikke er de samme, som det, der forventes af dig.

- Styrker: Du får lov til at være uenig i de rammer, der er sat for dig, men man er stadig klar over, at det er forældrene, der bestemmer. En styrke kunne være, at man altid har noget at vende tilbage til - til det der forventes af dig.

- Svagheder: Du har stadig en ramme, du skal holde dig inden for. Selvom du er uenig i tingene, er du stadig styret af de holdninger og værdier, der er sat.

Konstruktivistisk pædagogik:

Her er der ingen båse, individets egne værdier er i fokus. Man har frigjort sig fra de forventninger, der er til en, og man danner selv sine egne holdninger og værdier. Man danner sig egen forståelse af tingene.

Udviklingen sker igennem egne erfaringer og i mødet med andre. Forståelsen er forskellig fra person til person, og kan derfor, i mødet med andre, danne nye erfaringer og udvikle sin forståelse af livet.

- Styrker: Du kan være den, du har lyst til at være. Der er ingen, der holder dig tilbage, eller bestemmer hvordan du skal opføre dig. Dine holdninger og værdier er dine egne. Du får mulighed for at skabe din egen identitet.

- Svagheder: På grund af den frisættelse du har fået, er der lige pludselig en masse valgmuligheder, og dette kan skabe forvirring.

2. Kan man have en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori? 

Vi mener, at den bagvedliggende teori er det, der gør, at pædagogik ikke bare er opdragelse.
På grund af teorien er pædagogik mere end bare pasning af børn. Vi kan ved hjælp af teorien argumentere for, at vi ikke bare passer børn, men også argumentere for, at det ikke er alle, der kan arbejde inden for pædagogikken.

Så nej, det mener vi ikke.

3. I givet fald, hvordan vil det se ud? 

Vi vil mene, at det så bare er almindelig børnepasning, og at børnene ikke bliver udviklet og dannet til at fungere i større sociale sammenhænge, f.eks. på arbejdsmarkedet eller andre situationer, hvor man er sammen med andre mennesker.  

Refleksion spørgsmål 2 - dannelse:

1.  Dannelse handler ikke om disciplinering og tilpasning, men om overskridelse og forandring. Overvej, hvilke barrierer der kan være i institutionen i forhold til at understøtte dannelsesprocesser. Tænk både på forhold hos pædagogen, forhold i institutionen og i samfundet.

Pædagogen:

Man skal passe på med, at ens egne normer og værdier kommer til udtryk under dannelsen. Hvis det er meningen, at man bare skal understøtte, skal man tage barnets initiativ til dannelse, og ikke gå ud fra ens egne forestillinger om, hvad god dannelse er.

Institutionen:

Hvis institutionens normer og værdier for god dannelse, f.eks. ikke stemmer overens med barnets forældre, kan dette skabe konflikter. Det kan være svært at understøtte en dannelse/kultur, man ikke er enig i.

Hvis der er forskellige forældresyn på god dannelse i en institution, kan det være svært at understøtte hvert barns dannelsesprocesser.

Samfundet:

På grund af de klare mål, der er sat fra regeringens side, om hvad børnene skal kunne i forhold til deres alder, gør det det svært at inkludere alle, og dermed understøtte alle i deres dannelsesprocesser.
Da vi lever i et multikulturelt samfund, er der forskellige syn på, hvad god dannelse er. En samfundsbaseret barriere kunne være, at man ikke tager hensyn til den enkelte kultur barnet kommer med.

2.  Diskutér, hvordan pædagogikken i institutionen kan give mulighed for, at barnet kan komme til at stå i forhold til både sig selv, samfundet og verden. Hvilke indhold skal børn præsenteres for, og hvilke processer bør man som pædagog understøtte?

Barnet bliver hele tiden påvirket af sig selv, samfundet og verdenen.
Påvirkning af sig selv kunne f.eks. være samvittighed - hvad føler man selv, der er rigtigt og forkert.

Påvirkning fra samfundet kunne f.eks. være at pædagogen fortæller dig, hvordan du skal sidde i en situation, eller en lærer, der bestemmer, hvad du skal lære.

Påvirkning fra verdenen kunne f.eks. være mediekulturen - filmstjerner, idoler, reality-tv. Vi gør og synes f.eks. som vores idoler.

Børn skal præsenteres for indhold, der er gør, at de udvikles til at kunne begå sig i samfundet, og de skal understøttes i de processer, som leder dem hen mod det.

3. Mange peger på, at vi lever i et senmoderne samfund, der er præget af autoritetstab, hvorfor dannelse bliver til selvdannelse. Hvilken rolle får pædagogen i dette samfund? Hvordan kan denne rolle bedst udfyldes?

Igennem relationsarbejdet, som er en kæmpe del af pædagogens job, bliver der skabt en gensidig respekt for hinanden, der efter vores mening gør det nemmere at understøtte dannelsen. Vi mener derfor, at rollen bedst kan udfyldes ved, at man er anerkendende og nærværende og ser andre mennesker som ligeværdige. 

Pædagogen får også en større rolle over for forældrene, da det primært er forældrene, der skal lære børnene autoritetsfornemmelse. Det er derfor vigtigt, at pædagogen inddrager forældre i arbejdet.

Refleksionsspørgsmål 3 - Den professionelle pædagog

1. Diskutér de opgaver, pædagogiske institutioner har i dagens samfund og vurdér, hvordan uddannelsen kvalificere studerende til at løse dem.

Eks. på pædagogens opgave - målgruppe ældste børnehavebørn/børnehaveklassebørn:

• Gøre klar til skolestart
• Lære børnene samfundets normer og værdier
• Sikre trivsel og omsorg
• Skal udvikle børn

Vi lærer forskellige teorier, som gør, at vi har kompetencer til at udføre de opgaver pædagogen får.
Vi får også en grundlæggende kendskab til samfundets normer og værdier, der gør at børnene bedre kan begå sig i samfundet. Dette giver dem mulighed for at klare sig på egen hånd og danne relationer til andre mennesker.
Uddannelsen gør os kvalificeret til ikke kun at observere børnene, men at anvende disse observationer til at udvikle børnene hensigtsmæssigt. Vi vil være i stand til at se ting, som man ikke tænker over normalt.

2. Er samfundsmæssig bevidsthed nødvendig for pædagogens arbejde i dag? Diskutér hvordan den kommer i spil i det daglige arbejde.

Det er nødvendigt, at pædagogen er samfundsmæssig bevidst, da man skal holde sig opdateret om, hvad samfundet mener, der kræves for at kunne begå sig i det. Det er vigtigt, at vi er bevidste om de normer og værdier, vi skal udvikle børnene ud fra.
Man skal også holde sig opdateret i forhold til ny forskning. Samfundet udvikler sig hele tiden, og det er vigtigt, at vi udvikler os sammen med det.
I forhold til relationsarbejde er det også vigtigt at holde sig opdateret på, hvad børn finder interessant.

3. Hvordan skal pædagogen løse dilemmaet mellem kravene fra”den anden” (barn, bruger, borger) og de betingelser samfundet stiller for pædagogisk arbejde?

Det er vigtigt at fremstå anerkendende over for andres følelser og holdninger, men det samtidig også vigtigt, at vi bevarer vores faglighed og begår os inden for de krav, der er sat til os.

Det er vigtigt, at den anden føler sig set og hørt, men at pædagogen fagligt argumenterer for, hvorfor det skal gøres på den ene eller anden måde.

Didaktik og praksis

Didaktik og Praksis med DEB, den 4 juni 2015

Lege d. 4/6-15

• Faldskærmsopvarmning  - løb
• Faldskærms leg med bolde
• Faldskærms leg Haj og livredder
• Tal - fange leg
• Stopdans med kegler  (bakketop)
• Kamplege (armlægning, fod, sugekop, kamel)
• Pitbull fange leg
• Blinde leg
• Katten efter musen

1. Hvilken betydning har didaktikken for bevægelsesglæde og motivation ?

Fordele:

Didaktikken er med til at man har gennem tænk forskellige scenarier som gør at man kan ænder tingene hvis det er nødvendigt. Man har altid en løsning på de problemer der kan opstå.

Man har en klar strukturere plan og når man er færdig med aktiviteten kan man gå ind og ændre nogle af tingene i legen hvis det er nødvendigt.

Inkludere alle børn også dem som normalt ikke synes det er sjovt at bevæge sig.

Nogle børn har bruge for en klar opsætning for hvad de skal, så de ikke bliver forvirrede over hvad de skal.

Ulemper:

Det at man gøre noget naturligt til unaturligt. F.eks. at en dreng på 5 år skal være motorisk alderssvarende. Det vil sige hvis man ikke er det bliver man sæt i bås.

Hvis man har for stor fokus på læringsdikurserne gør man det at bevæge sig til noget unaturligt. Det giver den ydremotivation.
Børnene bevæger sig fordi vi fortælle dem, de skal, og ikke fordi de har lyst. Dette kan have stor betydning for motivationen til at bevæge sig.

2. Hvilket menneskesyn ligger bag, henholdsvis det induktive og deduktive princip ?

Det induktive: Det er en tovejs kommunikation, barnet finder viden.

Humanistisk menneskesyn - Man ser alle som en helhed, alle kan bidrage. Samfundet og individet kan påvirke hinanden. Man har tillid til individet egne evner.

Det deduktive: Det er en envejs kommunikation og det er f.eks. pædagogen som bestemmer indholdet og udviklingen i aktiviteten. Barnet er "passiv" modtager og får undervisning. Behaviorisme menneskesyn - Det er en belønningsmetode f.eks. autister de kan tit ikke se formålet for med opgaver med minderne der er en belønning. De har brug for en motivationsfaktor som gør at de lyst til at lave aktiviteten.

Før i tiden der så man børn som nogle der skulle kontrolleres da de ellers vil tage magten, man skulle derfor ikke give børene initiativ og med bestemmelse da de vil være sikker på det vil skabe Karos. Læreren bestemte hvad der var rigtigt og forkert og hvilke retningslinjer de skulle følge. Ro, renlighed og regelmæssighed var i stor fokus.

3. Hvordan kan I anvende teorien fra idag til Jeres projekt - Lindholm/aktivitet for holdet

Vi har fundet ud af at det ikke kræver så mange resurser for at lave nogle lege som kan være sjov og lærende.

Portfoliespørgsmål d. 1/6-15 Lærer Ditte – Didaktik og Praksis

Portfoliespørgsmål

      Hvordan og hvorfor bruge didaktik i en pædagogisk kontekst?

Didaktik er en rationel bearbejdning af mål, midler og metoder. Dette bruges også som et redskab til at forudse og planlægge det pædagogiske arbejde. Ordet didaktik betyder ’undervisningslære’, eller en lære om undervisningens mål og metoder. I forhold til det pædagogiske arbejde vil det mere være læren om at opdrage, undervise og vise omsorg.

Didaktikken omfatter overvejelser både over, hvad der skal læres (dannelsesteori, læreplanteori, fagplanteori), og over, hvordan der skal undervises og læres (metodelære)

 Hvorfor skal vi beskæftige os med didaktik i pædagoguddannelsen? I forhold til didaktik i pædagoguddannelsen, spiller det en rolle i forhold til lovbestemte krav, om indholdet af den pædagogiske praktisk i offentlige institutioner. Førhen var staten ikke ind over pædagogerne, der kunne de selv definere deres arbejde ud fra hvad de selv mente og følte var rigtigt at gøre. Men med den nye uddannelsesreform er didaktikken med til at skabe læreplaner der i faget har indført nogle mere entydige krav i retningen af at kunne beskrive for sig selv og brugerne af institutionen.

Det centrale er, at der nu er et lovkrav om at vurdere om de mål, man sætter sig, bliver indfriet. Hvilket er her didaktikken kommer ind i billedet, i det man bruger didaktikken som et redskab til at gå mere videnskabeligt til værks.

Hvad tænker du/I om pædagogen som didaktikker?

Vi tænker at det er er godt arbejdsredskab, i det pædagogen gør overvejelser over, hvad der skal igangsættes, læres og forskellige former for metoder i forhold til de forskellige problematikker der er.     

Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge didaktiske modeller, som en del af det pædagogiske arbejde i institutionerne?

Fordele:

Der er en vis struktur og det er overskueligt.

Det gør det nemmere for pædagogen at sætte noget i gang, når man har noget at arbejde ud fra.

Det vil være nemmere for andre, at sætte sig ind i det arbejde som man er i gang med. At man har en model man går ud fra.

Ulemper:

Man skal passe på, at man ikke bliver fastlåst i de didaktiske modeller og dermed ikke kan se ud over dem. 

SMTTEMODELLEN

Aktivitet: Håndbold

Målgruppe: 7-8 år

Sammenhæng:

Der er 10 drenge på håndboldholdet og 2 af dem, Oscar og Thor er ikke helt motoriske alderssvarende, i forhold til de andre på holdet. De svært ved at gribe bolden, og ud fra dette vil vi lave nogle aktiviteter der kan fremme deres udvikling. Vi vil inddrage forældrene i processen, for at de kan støtte deres børn, i forhold til de problemer de hver især har.

Mål:

         - Via de aktiviteter vi igangsætter, vil vi gerne se en motorisk udvikling på Oscar og Thor, idet de begynder at få det nemmere ved at gribe bolden.

          - De bliver gladere for at være en del af fællesskabet.

          - Vi vil evaluere løbende, for at se om der sker fremskridt.

Tiltag:

         -  Vi vil gerne lave nogle sjove gribe lege på holdet, og alle skal være med.

         -  Snak på holdet om at alle ikke er på samme niveau og man skal acceptere hinanden og hinandens forskelligheder.

         - Ugentlige møde, for at evaluere på ugens træning og for at snakke om der er sket en udvikling i form af de aktiviteter der er igangsat.

Tegn:

          - Vi vil gerne se fremskidt ud fra de aktiviteter vi har arbejdet med på holdet, i forhold til at forbedrede Oscar og Thors problemstillinger og de blevet gladere for at være en del af holdet.

         -  De andre drenge på holdet viser mere interesse for Oscar og Thor i forhold til spillet.

Evaluering:

         - Vi ser at Oscar og Thor har udviklet sig positivt, idet deres motorik er forbedret i forhold til at gribe og det har været med til at inkludere dem mere i fællesskabet med de andre på holdet.

        -  Vi har haft inddraget Oscar og Thors forældre løbende, og spurgt dem om de har, kunne mærke og se en udvikling på deres børn.

       - Vi har evalueret hver uge, og haft en snak med børnene om hvordan de synes træningen har været.

        - Vi vil fortsætte med at indføre aktiviteter, der kan fremme de motoriske og sociale vanskeligheder der kan være på et hold, ved at evaluere hver uge.